Kunstugen 2025
Mute Mutilation
Mutilation Mute tager udgangspunkt i den tavshed, der kan opstå, når et menneske udsættes for vold, overgreb eller oplever at få frataget sin stemme. Tavsheden kan være en måde at overleve på, men den kan også blive en byrde, der følger én gennem livet. Med denne udstilling ønsker vi at give tavsheden form og skabe plads til de historier, der ofte forbliver usagte. Gennem kunsten vil vi undersøge, hvordan vi kan udtrykke det, der kan være svært at sætte ord på, og hvordan kreative udtryksformer kan åbne for nye måder at forstå og dele vores erfaringer på.
Udstillingen inviterer til refleksion over, hvad det vil sige at miste sin stemme – og hvad der sker, når vi begynder at tage den tilbage. For når tavsheden får et udtryk, kan der opstå plads til genkendelse, fællesskab og en ny fortælling om os selv.
En uge med Mute Mutilation
Kunstugen 2025 blev begyndelsen på noget helt særligt. Det var vores første år, og det blev en fantastisk oplevelse, som bød på kreativ udfoldelse, stærke fællesskaber og nye venskaber. Gennem ugen arbejdede vi med mange forskellige materialer og kunstneriske udtryksformer, hvor der var plads til både nysgerrighed, fordybelse og modet til at prøve noget nyt.
Noget af det mest betydningsfulde var at opleve styrken i en kvindegruppe, hvor vi kunne inspirere hinanden, dele erfaringer og være sammen om at skabe noget meningsfuldt. Der blev grinet, grædt, delt historier og knyttet bånd på tværs af forskelligheder. Kunsten blev et fælles sprog, der gav plads til både det svære og det livsbekræftende.
Samtidig oplevede vi et helt særligt samarbejde med byen, hvor vi blev mødt med varme, nysgerrighed og engagement. Det lokale fællesskab var med til at gøre Kunstugen til meget mere end en kunstnerisk oplevelse – det blev en uge præget af møder mellem mennesker, åbenhed og gensidig inspiration.
Ugen kulminerede i en smuk udstilling, hvor vi kunne dele vores værker og fortællinger med de mange besøgende. Det var en stærk oplevelse at se vores fælles arbejde tage form og mærke den interesse og opbakning, som udstillingen blev mødt med. Vi rejste hjem med nye venskaber, værdifulde erfaringer og en følelse af, at vi sammen havde skabt noget særligt – og med lysten til at gøre det hele igen.
