Cosio d’Arroscia

Cosio er et sted, man kan komme til for at trækker vejret lidt langsommere. Et sted, hvor stilheden ikke føles tom, men fuld af noget, hvor man kan skabe, tænke, hele - eller bare være. Måske er det netop derfor, at Cosio kan føles som begyndelse på noget nyt.

Skjult mellem Liguriens grønne bjerge ligger Cosio d’Arroscia, det er som om at tiden har glemt at skynde sig her.

Smalle stengader snor sig mellem gamle huse, under buer og forbi små døre og vinduer, hvor generationer har set årstiderne komme og gå. Over tagene rejser det gamle klokketårn sig, mens bjergene omslutter landsbyen som en stille beskyttelse.

Her mødes to verdener: Alpernes kølige luft og Middelhavets varme lys. Om morgenen kommer solen over bjergene, og om aftenen bliver den hængende lidt endnu over dalen, før stilheden falder over byen.

Omkring Cosio findes skove, bjergstier, vilde urter og lavendel, og længere nede i landskabet vokser vin og oliven. Luften dufter af jord, urter og sommer, og om natten bliver himlen mørk over de gamle tage.

Men Cosio er ikke kun smukt. Det er et sted med historie, spor efter mennesker, der har levet her gennem århundreder, og der er også et sted for kunst og nye tanker. I 1957 blev den kulturelle praksis “Situationistisk Internationale” grundlagt netop her af en gruppe kunstnere og intellektuelle, blandt andre Guy Debord, Pinot Gallizio og den danske kunstner Asger Jorn.